Undervisning


Jeg underviser i mange forskellige patchwork- og quilterelaterede emner, både teknikker, farvelære, design og inspirationskurser med et mere kreativt skabende indhold.
Jeg har undervist over hele Danmark og i Tyskland, England ,Belgien Norge og Sverige.

Skriv, hvis du ønsker en udførlig kursusoversigt over emner.


ertert
sdf
sdf
ertteri

Elevarbejder: Billeder fra afslutningen af kurset “Small Fantasies” Afholdt i Irsee nær München i marts 2000
sdf
Lysbilledforedrag

Derudover holder jeg med stor fonøjelse lysbilledeforedrag med forskellige emner inden for moderne patchwork og quiltning. Emnerne kan f.eks. være:

Tradition og fornyelse - viser gennem paralleller mellem gamle og nye quilts, hvordan quiltningen har udviklet sig fra et kunsthåndværk, hvor produkterne hovedsageligt var brugsting til et selvstændig kunstnerisk udtryk. Der er altså mulighed for at nyde synet af tæpper der er op mod 200 år gamle og vurdere udviklingen frem til i dag.
(Dette foredrag forudsætter 2 lysbilledapparater og 2 lærreder)

Quiltning - et kunsthåndværk i udvikling Her belyses udviklingen i moderne quiltning ved at se på en række kendte quilteres udvikling over de seneste 10 år. (Foredraget inkluderer også min egen udvikling inden for quiltningen)

Det nyeste inden for europæisk quiltning – med bl.a. billeder fra den aktuelle European Quilt Triennale på Textilmuseet Max Berk i Heidelberg, hvor jeg vandt 1. prisen.

Quilt Art - en moderne europæisk quiltegruppe
Quilt Art er en mere end 10 år gammel europæisk gruppe, hvis medlemmer alle arbejder med utraditionelle og højst personlige kunstneriske udtryk. Gruppen består for tiden af 18 stærkt individualistiske quiltere og tæller blandt sine medlemmer Deirdre Amsden, Inge Hueber, Susan Denton, Mary Fogg, og Charlotte Yde. Dette foredrag giver en grundig præsentation af de enkelte medlemmer.

Patchwork og quiltning - inspiration og udtryk
I dette foredrag fokuseres der specielt på inspirationsmuligheder og arbejdsmetoder. Ved hjælp af eksempler gives der et bud på, hvor mange muligheder, der er for at arbejde videre med inspirationskilder inden for quilteverdenen, men i høj grad også fra naturen eller andre kunst- eller kunsthåndværksformer.

I alle foredragene vil der blive lagt vægt på farveteori og på den designmæssige udvikling i quiltningen i dag.
Lysbilledforedrag, varighed ca. 2 timer.